Spare tips – Få mere ud af dine penge

Det er altid rart at have penge til fornøjelser, ferie, cafe besøg, tøj, elektronik og alt det andet. Der mangler ikke noget at bruge pengene på, men det kniber typisk med at have penge nok til alt det man gerne vil. Hvem vil da ikke også gerne have flere penge til rådighed? Derfor vil du på denne side se en række råd der får dine penge til at kunne strække sig længere.

“Brug mindre penge end du får ind”

Det er et råd uden den helt store værdi, for så længe du ikke bruger penge du ikke har, så går det ikke helt galt. Men det interessante kommer jo først når du kan få mere ud af de penge du har.

Derfor får du denne guide til hvordan du kan spare på budgettet. Du kender sikkert mange af dem i forvejen, men benytter du dig af rådene? Der kan være rigtig mange penge at spare, men det varierer fra tip til tip. Jeg har forsøgt at dele det op i sektioner, og til flere af punkterne linker jeg til sider der beskriver det i dybden.

Lavthængende frugt

De helt lavt hængende frugter

Først de områder hvor du bare skal lave en handling, og derefter kan komme til at spare uden at gøre andet. Typisk kan et telefon opkald, eller et besøg på en hjemmeside gøre det.

  • Skift bank, det kan betyde besparelser på dine lån mm.
  • Skift forsikringsselskab, efterhånden som dit liv ændrer sig, ændrer dit behov sig. Derfor kan der være mange penge at spare ved at kigge på sine forsikringer. Læs mere her.
  • Gennemgå dine medlemskaber. Benytter du dig f.eks. kun af fitness en sjælden gang, så løb dig en tur i stedet, og spar flere hundrede kroner i måneden. Det bliver hurtigt til rigtig mange penge.
  • Tjek dit mobil abonnement, har du haft det samme i mange år, så betaler du muligvis for meget.

Det er noget du skal gøre løbende. Det kan med fordel gøres hver 2-3 år, så du hele tiden er sikker på at få de bedste og billigste vilkår. Har du fået et godt tilbud hos en anden, kan du ofte snakke med din nuværende leverandør og sige at du overvejer at skifte fordi du har fået et bedre tilbud hos en anden. Det gør at du muligvis kan opnå de samme fordele uden du behøver at skifte.

Raad til hverdagen

Råd til hverdagen

Her kommer områderne der kræver en at du blot tænker en smule over tingene i hverdagen.

  • Sluk dit elektronik helt når du ikke bruger det. F.eks. fjernsynet, spillemaskine, og alle de andre elektronik ting du har stående. Den nye Xbox One konsol bruger f.eks. 12,5 watt i stand by. Det betyder at det ca. koster 220 kroner om året at have den stående i standby.
  • Undgå impuls indkøb, afvent en måned, og hvis du stadig finder det nødvendigt, så køb det.
  • Køb stort ind af de produkter du bruger hele tiden og som har lang holdbarhed. Det kan være super tilbud på toilet papir, eller shampoo, så køb stort ind, for selvom du allerede nu ved du kommer til at skylle det hele ud i kloakken, så er det et godt sted at spare penge.
  • Køb de billigere mærker end mærkevarerne. I mange tilfælde er budget udgaven identisk med det dyre mærke, så der kan være mange penge at spare.
  • Lav en indkøbs seddel, og køb KUN det der står på den.
  • Medbring dine egne poser når du er ude og handle. Eller endnu bedre køb lærredsposer/muleposer de kan holde i flere år.
  • Skrue ned for varmen, selv en enkelt grad kan gøre en stor forskel i varme budgettet. Ifølge Dong Energy sparer du ca. 5% på varmeregningen for hver grad du sænker stuetemperaturen.
  • Sluk for varmen når du tager på ferie, der kan i vintermånederne være 150 kr sparet på en uge.
  • Overvej at skifte Cola, Juice mm. ud med vand, udover at spare en masse penge, så er det også sundere. Hvis det ikke er muligt, så prøv at begræns forbruget.
  • Når du er skiftet til vand, så husk at køber du vand i supermarkedet, så koster kildevand mere end en liter benzin. Så køb dig en drikkedunk, eller genbrug de brugte flasker.
  • Sluk lyset når du forlader rum, og når du tager hjemmefra.
  • Giv gavekort på din service. Det kan være alt fra klipning af hækken til babysitning.
  • Smør madpakke, det kan hurtigt løbe op hvis du skal bruge 30kr om dagen på at købe din mad i kantinen på arbejdet. Typisk siger man at der ca. er 220 arbejdsdage på et år. 220*30 = 6600 kr. Det er dog ikke besparelsen, da du jo så skal lave en madpakke i stedet.
  • Skær i antallet af Cafe/restaurant besøg, og aftal i stedet at mødes med et tæppe og en sandwich i parken, eller lave fælles mad derhjemme.

Det er mange små og i mange tilfælde nemme ændringer. Husk at slukke lyset, overvej om dine indkøb også er nødvendige osv. Men der kan være rigtig mange penge at spare. Alene ved at købe muleposer til at have med når du handler, så spares der hurtigt mange penge. For eksemplets skyld siger vi du køber 5 poser varer om ugen, 52 uger om året og giver 3 kr for din pose. Det giver 780 kr om året. Hjemme hos os har vi både muleposer og poser fra Ikea. Ikea poserne kan der være en masse varer i, men er tilsvarende tung. Den ekstra bonus er at du slipper for at tænke på at fordele de tunge varer ud over flere poser. For jeg har ihvertfald tit oplevet poser hvor jeg pludselig står med hanken i hånden og varer udover gulv eller jord.

Større risiko

Større indsats, stor gevinst

Så kommer vi til punkterne der kræver en lidt større indsats, for at høste gevinsten i disse punkter, så kræver det en indsats. Belønningen kan til gengæld også være stor, da der kan være mange penge at spare

  • Lav madplan, og køb ind efter dette, så undgår du impuls besøg på just-eat eller andre fast food steder.
  • Koordiner din madplan med tilbudsaviserne, og lav mad af de gode tilbud. Generelt kan det betale sig at kigge tilbudsaviser, og handle ind hvor dine indkøb kan købes billigst.
  • Lav store portioner og frys det ned i mindre portioner, det sparer penge og ikke mindst tid når du har nemt mad til en dag du ikke gider at bruge timer i køkkenet.
  • Lav uge indkøb. Lav en huskeseddel, og lav stor indkøb en gang om ugen. Det er billigere end mange små indkøb. Det er nemt at blive fristet over evne af alle tilbuddene.
  • Kig tilbudsaviser, og overvej hvor det bedst kan betale sig at handle ind.
  • Ryd op i dine gemmer, find alt det du ikke længere bruger, og sælg alt hvad der er penge værd. Læs mere her.
  • Rens dine hårdehvidevarer. F.eks. støvsug køleribberne bag på køleskab og fryser, det sørger for at de holder længere og bruger mindst mulig strøm.
  • Skift dine gamle pærer ud til LED pærer. Har du allerede lav energi pærer, så vent til de alligevel skal skiftes.

Selvom det kræver mere af dig at udnytte sparerådene, så er gevinsten tilsvarende stor. En af de større poster i en almindelig husholdning er nemlig mad posten. Derfor er det en oplagt post at kigge på for at finde besparelser. Det betyder mindre om det er for at få flere penge til at købe økologiske madvarer, råd til at købe bøf flere gange i måneden, eller blot for at få pengene til at slå til. Så prøv at lave en madplan. Det kræver lidt øvelse at afsætte tiden til at finde på hvad der skal på bordet den næste uge eller to. Det gode er at når du får det ind under huden, så kan det give en bedre udnyttelse af dine madvarer og du udnytter dine indkøb bedre og får mindre madspild.

Vi har vel alle stået i en situation hvor vi har prøvet en ny opskrift, har købt alle ingredienserne, og efterfølgende endt med at få resterne brugt. Det kan ende med at det næsten koster det samme som at gå ud at spise. Ikke at du 100% undgår det med en madplan, men den større udnyttelse betyder at du sparer penge. For når du ved hvad du skal lave af mad, er det nemmere at kigge i tilbudsaviser efter de gode tilbud på de ingredienser du skal bruge.

Bolig besparelser

Forbedringer i bolig mm

Der er også mange tips der kræver investeringer, for at du kan få besparelser.  Der er dog meget der skal overvejes for om det kan give mening for dig. Bor du i hus, i lejlighed, lejer eller ejer du? Hvor lang tid forventer du at bo der endnu? For laver du en investering, så kommer det til at tage tid at få besparelsen hjem.

  • Indstaller programmerbare termostater, det gør det nemt at lave et program der holder huset køligere når du ikke er hjemme, og om natten, så det kan spare rigtig mange penge.
  • Alle de gængse bolig optimeringer, skift vinduer, tag, isoler vægge/loft. Skift hårde hvidevarer til energimærke A+ eller bedre.
  • Skift bilen til en mindre model der kører længere på literen, er billigere i grønafgift.
  • Sæt solceller op
  • Få jordvarme

Det er vigtigt at overveje det nøje, da der er store udgifter forbundet med forbedringerne. Jeg bor selv i hus, og har skiftet vinduer, fået isoleret loft, har lavenergi hårde hvidevarer, har biler der kører langt på literen, jeg har solceller på taget. Hver af disse forbedringer har jeg lavet udregning på, og det har givet mere luft i budgettet. Den mest mærkbare forbedring er solceller, det har givet mig en besparelse på 750-850kr i måneden, alt efter hvor mange soltimer der er i året. Hvis jeg kigger på hvad jeg blev lovet af besparelser da jeg skiftede vinduer og fik isolering på loftet, så har det i mit tilfælde slet ikke givet den besparelse som de lovede. Men det hele hjælper, for priserne på el, vand og varme, har kun haft en vej, og det er op. Jeg kommer ikke til at gå dybere ned i disse punkter, da der er mange sider på nettet der kan hjælpe dig med det.

Inden du bare stopper helt op og siger “Det giver da alt for lidt til at det kan betale sig”. Så husk på at hvis du bliver ved med at spare pengene og sætter dem til side så de ikke bliver brugt på noget andet. Så vokser det ret hurtigt. For nemhedens skyld, så siger vi at du kan spare 500 kr i måneden. det er 6000 kr på et år. eller 60.000 på 10 år. Med inflation, og ekstremt lave renter i banken, så kan det ikke rigtig betale sig. Men satte du pengene ind i en passiv index fond, så er der nogle stykker at vælge mellem, og de bedste har givet et afkast på over 12% i snit de sidste 10 år. Så ville din opsparing på 500kr i måneden være 115.000 kroner værd om 10 år. Hvis du fortsatte i 20 år, så ville der stå 494.000 kr.