Ja ja, vi skal nok komme til hvad det koster, men først lige kort om hvorfor du skal træne. Du får nemlig rigtig mange positive ting ud af at træne, og der næsten ligegyldigt hvilken slags træning, blot du er i gang. Du får en bedre kropsholdning, du får styrket forskellige muskel grupper, du minimerer chancen for en lang række sygdomme. På det mentale plan får du mere overskud og selvtillid i hverdagen. Humøret bliver bedre, så hverdagen virker nemmere. Motion er også med til at modvirke stress. Der er selvfølgelig også ulemper, og den væsentligste er at du risikerer skader, og at du kan komme til at blive afhængig af træning. Du kan vel også blive afhængig af at se serier i sofaen med en masse snolder og chips, og komme til skade ved at snuble over dørtrinnet.
I forhold til motion vil jeg ikke her gå i dybden med fordele og ulemper på forskellige motionstyper. Det vigtigste er at finde noget du kan motivere dig selv til at få gjort, også når det er koldt udenfor eller du kommer træt hjem fra arbejde eller skole. Skal det være billigt så kan du træne derhjemme primært med egen kropsvægt og evt. et par vægte, eller foran tv’et med en video af Charlotte Bircow med ”Baller af stål”. Ja, jeg ved ikke lige hvorfor det skulle være den titel, men det er den eneste trænings video jeg kender. At det så sikkert er mere end 15-20 år siden den blev udgivet og den er sikkert håbløst dateret. Kan du motivere dig selv til at træne der hjemme, så er det nemt og bekvemt. Trækker sofa’en for meget og er der opvask og tøjvask der får hevet dig væk fra træningen. Så er der heldigvis mange andre muligheder. F.eks. kan du begynde at løbe, det kræver ikke meget mere end et par sko.
Er du derimod mere til hold træning eller at du skal ud af døren for at kunne blive motiveret til at træne, så er der også råd for det. Der findes et hav af sportsgrene og måder du kan få din motion på. Fra årtusinde skiftet og frem har motionscentre bredt sig som en steppebrand, og der rigtig mange centre at vælge mellem. Der kan være stor forskel på hvad hver enkelt center udbyder, og der er efterhånden mange forskellige abonnementstyper at vælge mellem. Sørg for matche lokation, udbud af aktiviteter med prisen på medlemskabet. Kan du f.eks. nøjes med at træne om morgenen kan du få bedre pris end hvis du vælger hele dagen. Vælger du et center der kun fokuserer på vægt eller cykel træning er det muligvis billigere end et med mange hold aktiviteter. Undersøg om din arbejdsgiver har en aftale med et motionscenter, da du muligvis kan få det billigere den vej igennem. Et godt alternativ kan være at kigge på de mindre profilerede centre i din by der ikke bruger millioner af kroner på tv reklamer, men til gengæld har lavere priser.
Ud over det er hårdt at komme i gang, så er det ikke gratis. Har du ikke allerede træningstøj og sko, så er det noget af det første du skal have købt lige meget hvad du skal i gang med. Du må typisk ikke bruge dine udendørs sko til indendørs træning. Begynder du at spille håndbold, basket, squash eller badminton, så må skoene ikke have sorte såler, da det smitter af på banerne.
Men hvorfor bruger du så meget tekst på at komme til det der virkelig betyder noget? Svesken på desken, hvad koster det at komme i gang?
Jo, for at spare penge så bliver vi nødt til at være en smule forudseende, og selvom vi ikke kan spå om fremtiden, så kan vi i hvert fald vurdere det på et sagligt grundlag. For melder du dig ind i en idrætsforening eller et motionscenter, så hænger du på et abonnement i en periode. Dvs. er det ikke noget for dig, så skal du stadig betale indtil du kan opsige aftalen. Nu snakker vi på denne side om penge, og hvordan vi kan spare på dem. Så nytter det ikke noget at du er medlem af Fitness.dk uden at komme der. Det er penge ud af vinduet. Test om det er noget for dig, i de fleste træningscentre og idrætsforeninger kan du komme et par gange og se om det er noget for dig.
Har du prøvet det af, og meldt dig ind, og 1 måned senere fundet ud af at det var måske ikke så sjovt som forventet, så husk også at få dig meldt ud. Det er jo ikke værre end finder du lysten til at forsøge igen om 3 mdr, så er det typisk stadigvæk billigere at melde dig end på ny, end det er lade abonnementet køre videre på betalingsservice.
Gåtur
Ingen udgifter, du kan gøre det i det tøj du har på, og de sko du normalt går i. Du kan i mange nyere telefoner endda se hvor mange skridt du har taget, og kombinerer du det med f.eks. Endomondo så kan du se ruten du har taget og hvor mange kalorier du har forbrændt.
I alt for første år: 0 kr.
Træning foran tv’et
- Trænings DVD: 150 kr
- Træningsmåtte og evt. et par små håndvægte: 350 kr
- Sko: 300-1000 kr
- Træningstøj: 0 kr Du kan sikkert finde en behagelig t-shirt og et par shorts at træne i når det foregår hjemme.
- Månedlige udgifter: 0 kr (Med mindre der løbende skal skiftes ud i “Baller af stål” vidoerne.)
I alt for første år: 800-1500 kr, svarer til 67- 125 kr i måneden.
Løb
Med en løbe app på telefonen får du en masse god viden om dit løb, og kan planlægge dit træningsprogram.
- Sko: 700-1500 kr – Vigtigt at få sko der passer til din løbestil, så tag forbi en sportsbutik, så tester de din løbestil på løbebånd med videokamera. Der er ikke noget odiøst i det, og det tager kun 5 minutter, men det er medvirkende til at du undgår skader.
- Løbetøj: 1000 kr. Så kan du udbygge med mere når du bliver mere trænet.
Månedlige udgifter: 0 kr
I alt for første år: 1700-2500 kr. 142 – 209 kr i måneden.
Squash/badminton/håndbold/basket o.l.
Hvor squash og badminton typisk er noget du aftaler med en ven, så er håndbold og fodbold m.fl. noget hvor du er en del af et hold.
- Sko: 700-1500 kr – Vigtigt med gode sko for at undgå skader
- Træningstøj: 1000 kr
- Månedlige udgifter: 100-300 kr
I alt første år: 2900 – 6100 kr. 242-509 kr i måneden
Motionscenter
Der er rigtig mange forskellige centre, udnyt gratis prøvetræning et par forskellige steder inden du beslutter dig for hvilket center du vælger.
- Sko: 300-1000 kr
- Træningstøj: 1000 kr
- Månedlige udgifter: 150-499 kr
I alt første år: 3100 – 6188 kr. 259 – 516 kr
Ovenstående er blot tænkt som en tommelfinger regel. Der er forskel på alle, og hvor meget udstyr du bestemmer selv hvor meget udstyr du vil investere i for at komme i gang. Kigger jeg i min omgangskreds, så er det tydligt hvor stor forskel der er på folk. For et par år siden var der 2 i omgangskredsen der uafhængigt af hinanden gik i gang med at løbe. Den ene sagde at nu ville han i gang, fandt et par gamle kondi sko i skabet og t-shirt og shorts og var i gang dagen efter. Den anden brugte knap 2 måneder på at indkøbe de rette sko, pulsur med højdemåler der kunne udskrive ruten på computeren bagefter i google maps mm., specielt løbe tøj til forskelligt slags vejr, altså alt i udstyr. Den ene havde blot brugt næsten 5000 kr. mere end den anden i udstyr. Jeg ville gerne sige at alt det ekstra udstyr så gjorde at han blev en ihærdig løber, men han var ude og løbe 4 gange, herefter gik der et halvt år inden han var ude igen. Så vælg noget du finder sjovt og kan motivere dig selv til at komme afsted til. Har du evt. en veninde eller en kammerat som også skal i gang, så kan i hjælpe hinanden med at komme afsted.