Du kan komme med en masse gode grunde til hvorfor det ikke kan lade sig gøre at undgå madspild, og ja det er umuligt at undgå. Vend tankegangen og tag ”ja-hatten” på og fokuser på det du kan redde? I Politiken og Landbrug & Fødevarer i 2011 var der artikler om at jo færre mennesker der var i husholdningen jo mere mad blev der smidt ud. En almindelig familie med 4 personer smider 57,2 kilo mad ud pr person pr år. Dvs. 228,8 kg mad direkte i skraldespanden. Det drejer sig om indkøbte/tilberedte fødevarer, f.eks. kartofler der er begyndt at spire, runkne æbler, rester fra aftensmaden, og øvrige varer der er blevet for gamle mm. Det drejer sig ikke om den del der ikke er spiselig som f.eks. kaffegrums, æble skroget eller skind og ben fra kyllingen.
Er der kun 1 person i husholdningen, så spildes der 98,8 kg pr år. Hvorfor er det tal så meget højere end i en familie med 4?
Jo, svaret er egentlig simpelt nok, i en familie med 4 er der flere om at spise maden. Supermarkedernes indpakninger gør det ikke nemmere at være single. Det kan være svært at finde små pakninger eller indkøb i stk i stedet for hele pakninger. Det er jo nemmere at spise et net appelsiner i en familie med 4 end når man er alene. Bilka har f.eks. lige kørt en kampagne hvor de solgte 10 pakker mel/færdig boller/kage osv. til en skarp pris. Det kan være svært at lade være med at slå til, det ved jeg for jeg købte det selv. Det er så en vurdering af hvornår er udløbsdatoen på produkterne og hvornår får vi det brugt. Sådanne tilbud er jo ofte kun gode hvis du bruger måske 7 af de 10 pakker, ender du med at smide mere ud, så har du tabt på tilbuddet og medvirket til det store årlige madspild.
En familie med 4 smider for 7.200 kroner mad ud om året
Pointen er at smider vi 50-100 kg mad ud pr. person pr år, så er der mange penge at spare ved at kunne minimere madspildet. Estimater fra 2014 siger en gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 7.200 kroner om året. Kan du nedsætte dette med bare 20%, så har du sparet de første 1.440 kroner på husholdningsbudgettet. ”Jamen det er jo kun 120 kroner i måneden”. Det kan godt være 120 kroner ikke lyder af meget. Men ligger du det sammen med alle de øvrige tip du finder her på siden, så tæller det hurtigt op. Hvis du ser det som 120 kroner du ikke smider i skraldespanden, så giver det måske mere mening for dig.
Ja ja, men hvordan kommer jeg i gang med at spare penge?
Der er mange forskellige måder at komme i gang på. Den nemmeste måde er at begynde at lave en madplan, og planlægge retter hvor du kan bruge flere af de ingredienser du køber. Så udnyttelsesgraden af madvarerne bliver højere. Laver du ikke madplan kan du stadig bruge nedenstående punkter og opnå en besparelse. Længere ned kommer eksempler fra min egen hverdag.
- Køb kun den mængde du mad du har brug for – Lad dig ikke friste af for mange Tag 10 for 20 kroner eller lign. Tilbud. For økonomisk kan det bedre betale sig at give 2.25kr pr. stk hvis du alligevel kun spiser 8.
- Tilbered kun mad i de mængder du/i kan spise – Det kan være svært at ramme 100% rigtig, men det er jo ikke værre end at så tager i et stykke knækbrød senere.
- Laver du alligevel for meget mad – Så husk at gemme det til dagen efter, eller fryse det ned. Mange rester kan nemt gemmes til dagen efter.
- Lav store mængder mad og frys portioner ned – Lav en kæmpe portion mad, og frys portionsanretninger ned. Det gør det nemt andre dage, og giver mulighed for god udnyttelse af de indkøbte varer.
- Lav indkøbsseddel – Supermarkederne har mange års erfaring i at få dig til at lave impulsindkøb på din vej gennem butikken, så ved kun at købe hvad der står på din liste, så undgår du nemmere at der ikke ryger ekstra i kurven.
- Undgå at købe ind når du er sulten – Der ryger nemmere ting i kurven du ikke har brug for når maven rumler, så undgå at være sulten når du handler.
Ovenstående er gode råd til hvordan du hurtigt kommer i gang med at spare penge på maden. Det kræver tilvænning og øvelse.
Mange varer kan også fryses ned, så bruger du normalt kun en halv pakke pålæg, så kan du med fordel starte med at fryse den anden halvdel ned når du kommer hjem med det. Herhjemme køber vi gerne de helt store pakker med f.eks. kyllingebryst eller hakket oksekød når der er gode tilbud. Vi pakker det om i portioner der passer til de retter vi laver så det er nemt at tage op fra fryseren.
Mange grøntsager kan også fryses, f.eks. når det er sæson for porrer, så er det sjælden vi får brugt et helt bundt porrer inden de bliver dårlige. Så snitter vi dem og fryser ned, så er det nemt at bruge næste gang når der er behov for det. Det samme gør vi med blomkål og broccoli, når vi kan se vi ikke får det spist i de kommende dage, så tilberedes det og fryser det herefter ned.
Ja, det føles som noget bøvl i starten, men vi vænnede os ret hurtigt til at få det gjort. Laver du alligevel mad, så betyder det ikke noget hvis der står en ekstra gryde med blomkål og koger ved siden af.
De helt gode tilbud går vi desværre ofte glip af herhjemme fordi vi ikke har fryseplads nok. F.eks. når der er tilbud på frosne rundstykker, da det fylder for meget, og vi ikke har plads til det i fryseren. Så overvejer vi hvad der er vigtigst og er fleste penge at spare ved, og så er det de produkter der bliver købt ind til fryseren i stedet.
Jeg producerer indimellem en kæmpe grydefuld mad, så spiser vi af det, og gemmer til dagen efter, og resten fryses ned i portionsanretninger. Det kan f.eks. være kødsovs, chili con carne eller forskellige sammenkogte retter. Det gør desuden at vi ikke så ofte falder i fælden med “lige at tage noget nemt med hjem”, eller ringe efter en pizza. Det er nogle af måderne hvordan du sparer penge på madbudgettet.
