Økonomi ved flytning
Der er altid udgifter forbundet ved flytning. Omkostningerne varierer meget, flytter man hjemmefra til en studie bolig, er det i den billige ende. Det er derimod dyrt at flytte sammen i en ny ejer bolig, hvor man i forvejen har 2 eksisterende ejer boliger der skal sælges.
Økonomi i forbindelse med flytning fra den nuværende bolig
Her er en række af de mest almindelige udgifter der kommer ved fraflytning. Det er ikke alle der nødvendigvis er relevante for alle.
- Flyttekasser
- Leje af trailer
- Flyttefirma
- Rengøring
- Maling
- Dobbelt husleje
- Salær i forbindelse med salg
Flytter du fra lejligheden inden opsigelsesfristens ophør, skal du betale husleje indtil fristen ophører. Udlejeren har tabsbegrænsningspligt, hvilket betyder at han skal forsøge at genudleje lejligheden hurtigst muligt. Du kan derfor med fordel hjælpe udlejeren med at finde en ny interesseret lejer.
Udgifter ved indflytning i ny bolig
Der er forskellig økonomi forbundet med at flytte ind i en ny bolig. Er der hårde hvidevarer, som opvaskemaskine, vaskemaskine og komfur. Er boligen som den skal være, eller er der større ting der skal laves om? Er det køb af ny bolig, så bør du som tommelfingerregel kalkulere med ekstra omkostninger på omkring 5% af købsprisen. Det dækker over omkostninger ved optagelse af lån i banken og ved et realkreditinstitut, samt tinglysning af skøde. Ved leje bolig er største udgift som regel indskuddet.
- Indskud/køb af bolig
- Maling
- Tapet
- Nye møbler
- Diverse ledninger, ledningsskjulere, søm og skruer
- Persienner, rullegardiner o.l.
- Nye lamper
- Gulvtæppe, trægulv, afhøvling af gulve
- Ændring i forsikringer
Flyttes der i hus med have, så påregn udgifter til græsslåmaskine, haveredskaber o.l.
Hvis du ikke selv kan hænge lamper op, male eller sætte gardiner op, så skal der afsættes penge til fagfolk. Priserne svinger også meget alt efter hvilken kvalitet du vil have. De billigste rullegardiner koster under 100kr i Bilka. Hvis du derimod vil have gardiner i special stof, er priserne oppe i 1000vis af kroner pr vindue.
Flytter du til en større bolig eller i hus, så kan udgifterne til vand og varme nemt være større end forventet. Specielt hvis boligen er dårlig isoleret, eller du blot har fået flere kvm at varme op. Derudover er der udgifter til ejendomsskat (grundskyld), renovation, vandafledning, grønne afgifter. Den største post kan endda vise at blive vedligeholdelse.