Når du skal finde et sted at bo, så har du flere forskellige muligheder for at finde en bolig type der passer dig. Hvad end du er til lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig. Det kan også være der er hjælp at hente i forbindelse med et forældrekøb. Er du studerende, så er den rette bolig måske et bofællesskab eller et kollegieværelse.
Lejebolig – Studerende
Er du studerende, har du 2 billige måder at få en lejebolig på, enten en ungdomsbolig, eller et kollegieværelse. Ungdomsboliger er små lejligheder til studerende. Det vil sige at du skal flytte efter endt uddannelse. Mange boligforeninger kræves det dog at du er skrevet op i forvejen, for at kunne en ungdomsbolig. Når du ved hvor du skal studere, kan du undersøge hvilke boligselskaber der findes i kommunen, og skrive dig på deres ventelister. Hvis du ved hvor du gerne vil studere, så kan det godt betale sig at skrive sig op nogle år i forvejen, og dermed få en større chance for at få en god og billig bolig. Læs mere på Boligselskabernes Landsforenings.
Alternativet til en ungdomsbolig er et kollegieværelse, her har man typisk sit eget værelse og deler køkken med de andre på kollegiet. Nogle uddannelser har tilknyttet egne kollegier.
Find ungdomsboliger og kollegieværelser på ungdomsboliger.dk.
Studerende kan selvfølgelig også benytte nedenstående.
Lejebolig – fremleje
Fremleje er hvor en privatperson udlejer en lejlighed eller et værelse. Det er typisk dyrere end boligselskaberne. Udlejeren kan ikke fastsætte lejen som de har lyst til, og der har været sager hvor lejere har klaget til huslejenævnet, og lejen har været under det udlejeren selv betaler for sin ejendom. Du kan finde boliger til fremleje mange steder, enten via boligannoncer på nettet, de lokale aviser eller opslagstavler på skoler m.m. Jo flere steder du søger jo større er chancen for at du finder lige det du leder efter. Start med at søge efter en lejebolig på google, så er du i gang.
Lejebolig – Bofællesskab
Du kan også leje et værelse i et bofællesskab. Et bofællesskab er typisk en lejet lejlighed, hvor man går sammen flere personer om at dele huslejen, og så har et værelse hver, og en stue som fællesrum. Som med fremleje, så gælder det om at undersøge på boligannoncer på nettet, lokale aviser, opslagstavler på skoler, og forhøre sig i ens netværk. Vælger du denne boligform, så er det vigtigt at kunne passe ind, så i ikke ender med at skændes om at der bliver holdt fest i stuen alle ugens dage, eller der ikke er nogen der rydder op og gør rent i fælles arealerne. Huslejen ligger typisk på niveau eller over ungdomsboliger.
Når du har fundet lejeboligen
Det er vigtigt at læse lejekontrakten grundigt igennem, inden du skriver under. Fx. må Indskuddet og depositum må ikke overstige seks måneders leje. Normalt opkræver boligforeninger 3 måneders leje i indskud. Vær opmærksom på punkter som giver lejeren ansvaret for vedligehold, eller at lejeren skal have en forsikring der dækker glas og sanitet. Det kan også være at du selv har ansvaret for at male når du flytter ind.
Når du får nøglen, er det vigtigt at du gennemgår hele lejligheden, gerne sammen med udlejer eller vicevært. Alternativt lave en liste over fejl og mangler, som udlejeren kan skrive under på. Der er forskellige punkter du bør gennemgå. F.eks. at der ikke er skader på toilet, hårde hvidevarer, punkterede ruder, flækkede fliser, eller andre ting som du kan blive gjort ansvarlig for når du flytter. Når du har skrevet under på lejekontrakten og fået nøglerne, har du 14 dage til at gøre opmærksom på skader.
Tips:
- Bliv skrevet op på ventelister i boligselskaber så snart du ved hvor du vil studere
- Start boligjagten lige så snart du ved om du er kommet ind på din uddannelse
- Læs lejekontrakten grundigt igennem inden du skriver under.
- Gennemgå lejemålet for fejl og mangler indenfor 14 dage efter overdragelse af nøglerne.
Andelsbolig
Når man køber andelsbolig køber man en andel i andelsforeningen. Sagt på en anden måde, man køber retten til at bo der, men skal stadig betale boligafgift til foreningen. Boligafgiften afhænger af hvilken andelsboligforening man vælger. En boligafgift med en lav boligafgift er typisk en sund andelsforening. Skal du købe, så benyt kyndige fagpersoner til at vurdere hvor sund eller usund en andelsforening er. Der har desværre været nogle brodne kar blandt visse andelsforeninger, hvor de har endt med en meget usund økonomi, med andelshavere der har tabt alle deres penge.
Man låner typisk penge i banken til at betale for andelen. Ens husleje består derfor af afdrag på lånet i banken samt boligafgift til andelforeningen. Der er ikke mulighed for boligsikring medmindre du er pensionist.
Ejerbolig
Hvor du ved en andelsbolig kun køber en andel, så er en ejerbolig hvor du køber og ejer hele boligen. I praksis betyder det at du skal låne flere penge for at få en bolig. Du kan få et kreditlån på de 80% af beløbet, mens de sidste 20% typisk lånes i banken. Der er både fordele og ulemper ved selv at eje boligen.
F.eks. kan du selv bestemme hvis du vil lave forbedringer på huset. Modsat er det også dig der skal betale hvis der er noget der skal udskiftes. Ens husleje består udover lånet af bl.a. ejendomsskatter, renovation og forsikring. Her gælder samme regler omkring boligsikring som ved andelsbolig. Ved forældre køb, vælger man normalt denne type bolig, da det som udgangspunkt altid er muligt.
Forældrekøb
Forældrekøb er hvor forældrene køber en lejlighed og du herefter lejer den af dem. Du betaler hver måned husleje til dine forældre, hvilket i mange tilfælde er ganske smart og økonomisk sundt. Vær opmærksom på at mange andelsboliger og lejligheder kan have klausuler på så de ikke må udlejes. Det betyder at forældre køb ikke er muligt.
De andelsboligforeninger der har vedtægter der tillader forældrekøb, reklamerer typisk også med dette.
- Andelsprisen kontra den månedlige boligafgift
- Andelsforeningens økonomi – Kontakt fagpersoner der kan guide dig.
- Det er en forening, og du kan være ude for at det bliver bestemt at der skal laves forbedringer på ejendommen, og regningen bliver øget månedlig boligafgift.